fredag den 2. maj 2014

"Andre problemer" som selvopfyldende profeti

Det er, som man ofte siger, på samme måde som at der skal et godt helbred til at være indlagt på et hospital. Tilsvarende skal man være overordentlig ressourcestærk for overleve økonomisk og ikke mindst menneskeligt hvis man bliver "parkeret" på en overførselsindkomst. Dog af helt andre årsager end den officielle myte vil have os til at tro.

Den officielle forklaring er at problemet er den såkaldte arbejdsløshed, hvor det i virkeligheden snarere er den paradigmatiske tænkning eller normerne for hvad der gør en til en rigtig og deltagende samfundsborger der er årsagen til de "andre problemer" (end økonomiske) arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere oplever. Det er således hvad man kunne kalde en selvopfyldende profeti at mennesker, som er blevet "arbejdsløse", hurtigt mister selvrespekt og får personlige eller sociale problemer.

En "selvopfyldende profeti" defineres ifølge Den Store Danske således: "Det fænomen, at alene en udbredt forventning til et hændelsesforløb kan fremkalde dette hændelsesforløb, også selvom forventningen er baseret på en falsk opfattelse af virkeligheden."

Jeg vil hævde at det ikke er lønarbejdsløsheden som sådan der er problemet endsige årsagen til at mennesker føler sig stigmatiserede og sat udenfor og siden får alvorlige fysiske og psykiske problemer, men derimod hele fortællingen om at lønarbejdet sætter normen for at kunne være et fuldbyrdigt medlem af samfundet.
Hvis man et øjeblik forestillede sig et utopia hvor der ikke længere fandtes arbejdsløse fordi lønarbejdet var ophørt med at eksistere som norm. Det kunne være et samfund med Ubetinget Basisindkomst hvor forskellen på ulønnet og lønnet deltagelse i samfundets opgaver var blevet udvisket fordi UBI havde ført til en opblomstring af det såkaldte frivillige arbejde samtidig med at lønarbejdets monopolstatus var blevet svækket eller måske endda et samfund hvor lønarbejdet helt havde overflødiggjort sig selv.

Uanset hvad, i et sådant utopia vil den selvopfyldende profeti ikke længere få næring fordi den falske virkelighedsopfattelse om at man bliver samfundsborger gennem sit lønarbejde er afløst af en anden hvor ethvert menneske betragtes som en ressource og en værdi i sig selv og som fødselsret derfor også har ret til et eksistensgrundlag, en indkomst der er til at leve af.

Det er mit gæt at i et sådant samfund vil antallet af mennesker "med andre problemer" falde drastisk fordi disse mennesker på forhånd og uanset hvad er inkluderede i samfundet. Inklusion er vejen til selvrespekt, og selvrespekt er fundamentet for et godt liv.

Vi ved hvor meget anerkendelse betyder på arbejdsmarkedet. Men mon ikke anerkendelse er vigtig for alle mennesker, uanset hvor de befinder sig i tilværelsen? Vi har mulighed for at indrette samfundet så den anerkendelse er en slags startkapital for alle som fødes ind i det og ikke som nu hvor alt kan tages fra dig inklusive din sidste rest af værdighed.

onsdag den 30. oktober 2013

Uffe Elbæk om basisindkomst

Uffe Elbæk har i et opslag på Facebook tilkendegivet i hvert fald en vis sympati for idéen om en ubetinget basisindkomst. Han citerer fra BIEN Danmarks hjemmeside en række argumenter for forslaget og henviser også til en vigtig begivenhed i nærmeste fremtid, seminaret med Philippe Van Parijs, som finder sted d. 1.-2. november i København. Nærmere information om seminaret her og her


mandag den 28. oktober 2013

Film og symposium om basisindkomst i Cinemateket


Lørdag den 2. november kl. 12.15-16.00 er der fokus på konceptet basisindkomst arrangeret af Cinemateket, BIEN Danmark og Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

"En indkomst er som luft under vingerne." Disse ord indleder dagens film og anslår dens gennemgående tema, at reel frihed bygger på et fundament af reel økonomisk tryghed. Kunne man forestille sig, at det blev en menneskeret med en sådan grundtryghed i form af en ubetinget basisindkomst?
Dagens hovedgæst er den belgiske filosof og samfundsforsker Philippe Van Parijs, der er en grundlæggerne af Basic Income Earth Network (BIEN), og som har skrevet et af hovedværkerne i den politisk filosofiske litteratur om basisindkomst, ”Real Freedom for All” (1995). Van Parijs mener, at det ikke er nok at interessere sig for den negative frihed, friheden fra tvang og undertrykkelse. For at friheden kan blive reel, må mennesker have materielle ressourcer. Derfor bør staten yde alle borgere i samfundet en ubetinget basisindkomst (UBI) uden krav om modydelse f.eks. I form af arbejde for at sikre reel frihed for alle, en form for positiv frihed.
Kl. 12.15 er der velkomst og præsentation af det europæiske borgerinitiativ til basisindkomst ved Erik Christensen, BIEN (Basic Income Earth Network) Danmark. Herefter introducerer Philippe Van Parijs, professor i filosofi og politisk økonomi ved Université catholique de Louvain i Belgien, det filmiske essay 'Basisindkomst - en kulturel bevægelse' ('Grundeinkommen – ein Kulturimpuls') af Daniel Häni og Enno Schmidt. Filmen vises med danske undertekster.
Kl. 14.15 er der filosofisk symposium i Asta Bar under overskriften: Basic Income and Social Justice. Philippe Van Parijs har som opponenter Robert van der Veen, Adjungeret professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, og Søren Midtgaard, lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Moderator: Erik Christensen, BIEN Danmark.
OM BIEN
Borgerlønsbevægelsen er en tværpolitisk bevægelse, som arbejder for indførelse af basisindkomst/borgerløn i Danmark (læs mere på basisindkomst.dk). Den kalder sig også BIEN Danmark, idet den er medlem af det verdensomspændende netværk Basic Income Earth Network (BIEN) , der er en sammenslutning af forskere og sociale bevægelser, der arbejder for gennemførelsen af en ubetinget basisindkomst.
Arrangeret i samarbejde med Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Billetbestilling her

Seminar med Philippe Van Parijs på CEP

Professor Philippe Van Parijs from the Université catholique de Louvain is visiting the Centre for European Politics on the 1. November 2013. Here he will give the lecture: "No Euro-zone without a EU-dividend".
Philippe Van Parijs' point of view is that if the EU is to survive in the future it is necessary to create transnational transaction mechanisms within the EU. However, in the present time it is difficult to imagine that the nation states will hand over the right to impose taxes and the right to distribute transfer payments to the EU authorities. It is not realistic to imagine the creation of an entire new bureaucratic machine which can harmonize the different types of European welfare states. 
Professor Van Parijs suggests that it is more realistic to imagine the creation of a EU-dividend which can pay the EU citizens unconditionally. A EU-dividend would be fairly easy to create and manage. However, first and foremost it would be possible to finance the EU-dividend through value added taxes (VAT) where a percentage of the VAT from every member state was transferred to the EU to finance the EU-dividend. The EU-dividend would thus replace the present systems of discounts on taxation and transfers. Also it would create a common minimum level of income. A common minimum level of income could be the starting point of a common base level of income high enough to prevent poverty and make it possible for all citizens to take an active part in society.
There is thus a lot of benefits with a EU-dividend. It would be an important solidary stabilisation mechanism for the entire Euro zone. Also it would be a simple, transparent and an unbureaucratic transfer mechanism and it would imply that all EU citizens would gain a direct relation and interest in the EU institutions.
Following Professor Van Parijs' lecture there will be a debate with Professor Ben Rosamond (CEP), Professor Emeritus Niels I, Meyer (DTU) and freelance journalist Kenneth Haar.
Time: 2-4pm, 1. November 2013
Venue: Room 35.01.06., Building 35, CSS, University of Copenhagen, Øster Farimagsgade 5.
Registration: The lecture is open to all, but registration is necessary. You can follow through to registration here.
Language: The lecture and debate will be held in English.

torsdag den 27. juni 2013

Arbejdsparadigmet

Fin artikel i The Guardian om det paradoksale ved at vi arbejder som aldrig før, selv om maskiner og robotter har overtaget så stor en del af tidligere tiders slid og slæb.

mandag den 25. marts 2013

Noget for noget eller noget for intet?

Borgerløn, basisindkomst, eller hvad vi ellers vælger at kalde det, et tværpolitisk projekt. Der er lige så gode grunde til at gå ind for borgerløn, hvis man er borgerlig-liberal, som hvis man er socialistisk indstillet. Der vil måske bare være forskelle i den konkrete udformning af forslaget. En anden ting, der heller ikke er uvæsentlig at påpege er, at det en løsning for alle, hvad enten man er i ordinært job, er selvstændig eller står uden for arbejdsmarkedet. Alle vil have gavn af det, fordi basisindkomst rummer både fleksibilitet og tryghed. Det er den ultimative frihed, så vidt samfundet kan tilbyde den. Den indre ufrihed må vi stadig slås med. Og det er den ultimative tryghed, igen, det er kun rammerne, resten er et livslangt projekt. Ordet eksistensangst er tvetydigt, og vi kan kun lindre den ene del, men det er vi til gengæld som samfund også forpligtet på. Det er det, der menes med solidaritet. Ægte solidaritet er ikke et noget for noget, men et noget for intet.