Lige før jul sidste år var jeg inde og høre Ars Nova Copenhagen, som formentlig er et af verdens bedste kor. Det var i Garnisonskirken, og de sang bl.a. Missa Puer natus est nobis af Thomas Tallis.
I næsten samme øjeblik de begyndte at synge, oplevede jeg det sælsomme og nærmest lidt skræmmende at jeg ikke kunne rumme det! Jeg var lige ved at overveje at gå, eller holde mig for ørerne for ikke bogstaveligt talt at bryde sammen. Med ét gav det jeg hørte ny mening til udtryk som "ikke at kunne være i sig selv" og "ulideligt smukt", for intet beskriver det bedre, og selv om jeg er en temmelig rutineret koncertgænger og faktisk også selv musiker og korsanger, har jeg aldrig været ude for noget lignende. Når jeg nu genhører det, kan jeg godt lytte lidt mere fattet til det, men det er heller ikke muligt at genskabe sådan en oplevelse. Musikken nåede i det øjeblik ind et sted jeg næsten ikke var klar over fandtes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar