Grundeinkommen - med mine danske undertekster

Bruder David om basisindkomst

"Udfør ethvert hverv som om du havde 1000 år tilbage at færdiggøre det i, men samtidig som om du allerede skulle dø i dag".

Bruder David (David Steindl-Rast) taler i det her interview bl.a. om, at vi skal spørge os selv, hvad der i løbet af en dag får os til at føle os mest levende. Det er det rum vi skal være i, og når vi er der, er den spontane følelse, der opstår, taknemmelighed, og netop det er døren til både spiritualitet og et lykkeligere liv. 
virkeligheden er dette blot en maske, en persona, hvorimod kernen i os, er vores "selv", der manifesterer sig som en følelse eller forståelse af forbundethed med

Han afviser enhver forestilling om, at vi er isolerede, "self-made", individer - jeg-eksistenser - som i evig konkurrence med hinanden - og i frygt for ikke at have nok til os selv - gestalter vores tilværelse mere eller mindre uafhængigt af andre. Iandre levende væsener. Jeg'et er bundet til tiden - fortiden eller fremtiden - og lever derfor i konstant uvished om sin egen eksistens. Selvet lever til gengæld i nuet og har altid 'nok'. 

Ifølge Bruder David, og her citerer han Augustin, er alt i livet en nådegave, og hvis man ser det i det lys, og i forståelse af, at vi er vores selv og ikke vores ego, men forbundet, giver ubetinget basisindkomst utrolig god mening. Det er det økonomiske svar på en eksistentiel erkendelse af, at vi er vævet ind i hinandens liv, og at ingen har gjort sig "fortjent" til det, de ejer. Det er den samfundsmæssige afspejling af en spirituel virkelighed, hvis essens er udmyghed.

Tungmetaller i drikkevandet

I Danmark er vi normalt ret stolte over vores rene drikkevand, og i modsætning til mange andre lande kan vi drikke vandet direkte fra hanen. Med mellemrum konstateres ganske vist ved kontrolmålinger overskridelser af grænseværdier for pesticider og mikroorganismer, navnlig legionella og colibakterier, og vandboringer må lukkes eller forbrugerne bliver bedt om at koge vandet eller hente det andre steder, men generelt kan man stole på at det vand der kommer ud af hanen er godt og rent - eller kan man?

Et er jo at vandet er rent når det forlader vandværket, men hvordan ser det ud, og især hvordan måler det, når det har været gennem et langt rørsystem med materialer som PVC og et utal af forskellige metallegeringer? Hvad afgiver disse materialer til vandet af stoffer som ikke er til gavn for eller måske ligefrem til skade for vores helbred?

Der findes flere videnskabelige undersøgelser af emnet, og jeg vil her især fremhæve tre rapporter om metalafgivelse til drikkevandet udarbejdet af Force Technology i samarbejde med Miljøstyrelsen. Disse rapporter er kommet i perioden 2001 - 2006 og bygger på forsøgsopstillinger med forskellige typer af metaller og legeringer, som anvendes i dag, og med vand fra en række vandværker med varierende sammensætning, især mht. hårdhed. Rapporterne er meget detaljerede, men den overordnede konklusion er at flere legeringer i mange tilfælde afgiver metaller til vandet, navnlig det problematiske bly og nikkel, i så store mængder at det langt overskrider grænseværdierne. Når vi taler rør, er der desværre ikke meget man kan gøre ved det andet end at vælge rustfri stålrør i en god kvalitet hvis man vil være nogenlunde sikker på at undgå metalafgivelse til drikkevandet. Ellers er det under alle omstændigheder en god idé at lade vandet løbe nogle sekunder inden man tapper af det.

For armaturernes, blandingsbatteriernes, vedkommende er det mere kompliceret da langt de fleste armaturer, selv de VA-godkendte, indeholder legeringer som potentielt kan være til fare for sundheden. Selv efter indførelsen af det skrappe RoHS-direktiv i 2006, er det stadig tilladt at tilsætte bly til messingen for at den kan forarbejdes mekanisk, og der er ingen grænse for hvor meget der må tilsættes så længe det vand der løber igennem overholder grænseværdierne for bly. At dette desværre ikke altid er tilfældet, viser de målinger Force Technology har foretaget. Det samme gælder nikkel som anvendes i forkromingsprocessen. I mange tilfælde kan konstateres alt for høje værdier af nikkel fordi metallet er i direkte kontakt med vandet.

Den eneste producent af armaturer, som indtil videre har taget konsekvensen af denne uholdbare situation og har fremstillet en 'bæredygtig' vandhane, er firmaet Zeromix som helt undlader at anvende bly i deres messinglegeringer. Firmaet reklamerer også med at det har udviklet en metode hvorved nikkel og krom ikke kommer i kontakt med eller kan overføres til vandet.

Kilder:

http://www.mst.dk/Publikationer/Publikationer/2001/06/87-7944-526-8.htm

http://www.mst.dk/Publikationer/Publikationer/2004/12/87-7614-470-4.htm

http://www.mst.dk/Publikationer/Publikationer/2006/08/87-7052-124-7.htm

http://www.teknologisk.dk/_root/media/29226_8%20Migration.pdf

http://www.teknologiportalen.dk/NR/rdonlyres/2E985731-9F6E-4159-9BE9-BB49174D3066/2813/Metalafgivelsefravandhaner.pdf

http://www.zeromix.dk/

Væren som accidentiel egenskab

At noget er til i stedet for ikke at være det, har optaget filosofferne i lang tid. Hvad vil det sige at noget er til? Kan det overhovedet stilles op meget dualistisk som et enten eller? Eller er det måske bare en særlig egenskab ved bevidstheden, at den klassificerer noget som værende til, og ikke et grundvilkår ved universet? Og er universet så overhovedet selv til?

I stedet for at opfatte det at noget er til som et enten eller, kunne man måske tale om at egenskaben at være til, er en særlig farve bevidstheden antager, en blandt mange mulige.

Idealisterne mener traditionelt at verden er min bevidsthed, verden bliver simpelthen til gennem bevidsthed, og det er ikke muligt at tale om at være til uden gennem 'mig'. Omvendt mener realisterne at verden også vil være der helt uden nogen bevidsthed til at opfatte den.

Men der kunne også tænkes en anden fortolkning af det samme, som ikke tolker verden som hverken helt bevidsthedsafhængig eller - uafhængig. Det kunne være ved at verden får 'farve' af at være til gennem bevidstheden, hvilket altså betyder at den godt kan være til i en eller anden form uafhængig af bevidstheden - vi ved bare ikke hvordan - men at selve den tolkning, at være til, er en modus i bevidstheden, så at det vi ved om at være til, eller den måde at være til på vi kender, kun sker gennem bevidstheden.

Hvilket åbner op for en ikkedualistisk tolkning af eksistensen. Noget kan godt være til i forskellige former, hvor der ikke er tale om tilstandsformer for den samme eksistens, men varianter af eksistensen som sådan. Billedligt set kunne det svare lidt til at gøre det muligt at være 'lidt gravid' i stedet for det sædvanlige enten eller, dog med det forbehold at det ikke nødvendigvis drejer sig om en gradvis forøgelse eller formindskelse af eksistensen, men om noget helt andet som slet ikke kan beskrives inden for rammerne af væren eller ikkeværen.